Slidstærkt trægulv - Vælg det mest holdbare gulv til hjemmet
Det kan være et omstændigt projekt at få lagt nyt gulv derhjemme, og det kan tilmed også være lidt af en dyr omgang. Det kan derfor være en god idé at vælge et slidstærkt trægulv, der kan holde i mange år, så du ikke foreløbigt skal igennem hele ombygningen igen.
Udover at det er en god investering i fremtiden, kan et det også tilføje et flot æstetisk look ved at have et rustikt og slidstærkt trægulv i sit hjem.
Et solidt plankegulv er eksempelvis nemt at holde ved lige og oplagt til gulvvarme. Det har et flot og levende udseende, som kan fås i mange forskellige træsorter, som giver mange forskellige valgmuligheder og farver alt efter, hvad der passer bedst ind i dit hjem.
Denne form for trægulv kan også slibes og poleres op til flere gange, hvis det bliver slidt eller, hvis man ønsker en anden farve med olie eksempelvis – uden at tage skade.
Parketgulve er dog også et godt valg som et slidstærkt trægulv, da det med sine flere lag er med til at reducere fugtbevægelserne i gulvet. Et parketgulv kan også slibes ligesom et solidt trægulv, og hvis du er opmærksom på dette, kan du tjekke, hvor tykt slidlaget på gulvet er, inden du køber det, så det kan holde i flere generationer.
Vedligeholdelse af trægulv gør det mere slidstærkt
For at et gulv holder i længere tid, kræver det, at man en gang i mellem holder det vedlige. Det kan man gøre ved at lakere gulvet med gulvlak. Hvis man har afslebet sit gulv, skal det lakeres med lak, og normalt lakerer man det af to omgange, men man kan med fordel lakere det en tredje gang for at forlænge holdbarheden yderligere.
Der findes flere forskellige slags lakeringer og overfladebehandlinger, der varierer i nuancer, glans og hårdhedsniveuaer.